Sammen med min kone, Pia Møller Søe, startede jeg i 2012 Et Cetera Magazine. Det var i starten et lokalt magasin i Nordjylland, der dækkede kultur og mennesker – fortalte den gode historie i lange artikler for dem, med god tid – og gik i dybden. Senere gik vi sammen med Dansk Handelsblad, Meny og Imerco og gjorde magasinet landsdækkende – indtil vi droppede papiret og nu kun kører det online. 

Et cetera magazine var vores ønske om, at give kulturen en stemme. Redaktionerne på dagblade lukker og fyrer igen og igen kulturredaktionerne først – men vi ville en anden vej. Vi turde sætte teater på forsiden, selvom de fleste mere var til grøn koncert. Insistere på, at det ikke kun er de kendte skuespillere der er spændende, men også hele processen bag en forestilling. Vi ville starte en samtale og udgav magasinet måned for måned. Aldrig med overskud, men med overskud til at gøre en forskel. For os blev det en hobby, på linje med folk der spiller golf. Og selvom det kostede lidt undervejs, ligesom golf jo gør, så gav det os en fælles glæde: Vi gav en stemme til dem, der sjældent blev hørt. Og vi formåede at fange læsere, der ønskede at læse mere – fremfor dem, der kun ønskede en kort orientering. 

Vi vil fortsat opdatere vores elskede magasin, men ligesom alt andet er papiret fordyrende led. Det ER ikke det samme at læse noget online, det bliver aldrig det samme… Men det er bedre end at stoppe med at dele sin begejstring for kulturen, som Moderaterne da også vil styrke med både kulturpas og ekstra midler. 

Send en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>