HVAD STÅR MODERATERNE FOR

Moderaterne vil skabe et bedre Danmark. Et Danmark med frihed, frisind, virkelyst og fremgang, hvor krav og pligter går hånd i hånd med respekt for andre medborgere.

• at CO2-udledningen skal nedbringes markant, så den globale opvarmning holdes under 1,5 grader.
• at målet primært skal nås ved ny teknologi herunder sol, vind, smarte energisystemer, fremtidige a-kraft-løsninger, ved adfærdspåvirkning gennem skatte- og tilskudssystemet og ved den offentlige indkøbspolitik.
• At Danmarks vind-kompetencer via koncessionsmodeller i Nordsøen skal bruges hurtigere og mere offensivt i til produktion af både ’grønne elektroner’ og ’grønne molekyler’.
• at Danmark skal arbejde for, at EU sætter ambitiøse mål. EU bør bruge sin position som verdens største handelsblok til at lade toldsatserne afspejle importvarernes samlede CO2-aftryk.

• at staten skal støtte, men ikke definere kulturen, og bevillinger skal ikke baseres på politisk smagsdommeri.
• at unge skal motiveres til at gøre brug af kulturelle tilbud gennem et kulturpas, som giver støttet adgang til kulturelle aktiviteter i bred forstand.
• at der bør være gratis adgang til alle offentligt ejede museers permanente udstillinger.

• at der skal stilles fire krav til skattesystemet: det skal skaffe indtægter til finansiering af de offentlige udgifter, skattebyrden skal fordeles retfærdigt, beskatningen skal motivere borgerne til at gøre det, vi vil have mere af, og bidrage til at øge samfundets velstand.
• at den progressive indkomstskatskala bør bevares, men at indkomstskatten både skal sænkes i bunden og toppen.
• at kapitalindkomstskatten på investering i virksomheder og værdipapirer skal sænkes betydeligt.

• at behovet for frihed og støtte ændrer sig gennem hele livet. Samfundets krav og støtte må indrettes sådan, at det passer til livsfaserne.
• at alle, der har evnerne, skal tilbydes og have mulighed for at fuldføre en videregående uddannelse, uanset social baggrund.
• at arbejdsmarkedet skal gøres fleksibelt, så arbejdet kan tilpasses alder, familiesituation og formåen.

• at alle skal have en ungdomsuddannelse.
• at den skarpe opdeling mellem erhvervsuddannelser og gymnasiet skal opblødes, og at der skal tilbydes fag på tværs af de to spor.
• at alle unge skal aftjene en 3 til 6 måneders borgerpligt.

• at unge tidligt skal motiveres til at engagere sig i meningsfyldte fritidsaktiviteter.
• at lærere og forældre har et fælles ansvar for at fange mobning i opløbet.
• at presset på de unges hverdag skal mindskes gennem bedre uddannelsesvejledning og større fokus på feedback på ungdomsuddannelserne modsat det nuværende fokus på karakterer.

• at det står enhver frit for at vælge bofællesskabsform, men da børnefødsler er forudsætningen for samfundets beståen, må børnefamilier sikres gode rammebetingelser.
• at der skal være institutionstilbud i nærheden af familiens bopæl med åbningstider, som matcher forældrenes arbejdstider.
• at institutionerne bør aflastes ved, at arbejdsgivere fremover udviser større fleksibilitet med hensyn til arbejdstider og hjemmearbejde.
• at en ’familiekonto’ skal kunne sprede de høje pasningsudgifter i barnets første leveår indtil myndighedsalderen, så økonomi i sig ikke udskyder ønsket om forældreskab.

• at balancen mellem arbejds- og familielivet er vigtig, derfor skal det gøres attraktivt for virksomhederne at tilbyde fleksible mødetider og arbejdssteder.
• at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. Staten må støtte skånejobs, seniorordninger og tilbyde en ‘værdighedsydelse’ til mennesker, der hænger fast i årevis i kontanthjælpssystemet uden udsigt til at komme i beskæftigelse.
• at det skal være muligt at ansætte personer fra lande udenfor EU på baggrund af et pointsystem med vægt på uddannelse og kvalifikationer, der er mangel på.

• at pensionssystemet skal baseres på egen opsparing, så demografiske risici undgås.
• at staten skal betale opsparingen for borgere, som er udenfor arbejdsmarkedet.
• at en del af pensionsopsparingen skal øremærkes fremtidige behov for hjemmehjælp og ældrepleje.

• at der bør indføres en plejeopsparing, som skal kunne bruges til betaling for hjemmehjælp og tilkøbsydelser på offentlige og private plejehjem.
• at private plejehjem, der er gode til at sætte beboerne i centrum og tage individuelle hensyn, skal have gode betingelser.
• at kommunale plejehjem bør drives som selvstændige enheder med egen bestyrelse og daglig ledelse.

• at den overordnede styring af de danske sygehuse skal varetages af en professionel ledelse i et landsomfattende SygehusDK, og at der skal etableres et fælles IT-system for hele landet. Regionerne skal nedlægges.
• at den borgernære kontakt skal styrkes ved etableringen af 20 til 25 sundhedsklynger.
• at private udbydere har en vigtig rolle der, hvor der er brug for fleksibilitet.

• at der både indenfor uddannelse og ældrepleje bør tilbydes tilkøbsmuligheder, så det bliver muligt at imødekomme individuelle behov.
• at offentlige velfærds- og uddannelsesinstitutioner bør drives som selvstændige enheder med egen bestyrelse.
• at der også er behov for private aktører, både i konkurrence og som supplement til offentlige tilbud.

• at det er afgørende, at produktion og service tilføres innovation fra nye virksomheder.
• at der må skabes gunstige rammebetingelser for realisering af iværksætterdrømme. Den, der lykkes, skal have lov at beholde en betydelig del af gevinsten.
• at politikerne ikke skal forsøge at udpege fremtidens vindere. Det er den enkelte iværksætters idéer og risikovillighed, der giver resultater.

• at der behov en ny tilgang til at hjælpe de mest udsatte medborgere baseret på den enkelte persons situation og præmisser – ikke på systemets vilkår.
• at substansmisbrug skal afkriminaliseres og borgeren hjælpes i stedet for at frygte strafferetslige konsekvenser.
• at svært udsatte medborgere skal have retsgaranti på en koordinerende sagsbehandler.

• at Danmarks, Grønlands og Færøernes stærke historiske bånd er værd at holde fast i. Danmark, Grønland og Færøerne skal etablere en fælles fond med henblik på at støtte det gensidige kendskab og samarbejde mellem landene.
• at Danmark ikke skal blande sig i Grønlands og Færøernes økonomiske dispositioner, men gennem tilskudskriterierne tilskynde til økonomisk ansvarlighed.
• at Rigsfællesskabet udgør en relevant størrelse i sikkerhedspolitikken. Grønlands og Færøernes regeringer skal involveres i drøftelser af arktiske forsvarskapaciteter.

• at NATO er hjørnestenen i dansk sikkerhedspolitik, så længe USA garanterer Europas sikkerhed.
• at EU har en sikkerhedspolitisk rolle f.s.v. angår forsyningssikkerhed og handelsembargoer. Om EU udvikler sig til en forsvarsalliance afhænger af USA’s fremtidige prioritering af NATO.
• at vi må øge investeringerne i forsvaret, så vi hurtigst muligt når de 2% af BNP, som NATO-landene har forpligtet sig til.

• at Danmarks velstand ikke mindst er baseret på frihandel og EU’s store indre marked.
• at forsyningssikkerhed skal have en større prioritering i handelspolitikken.
• at Danmark skal deltage i embargoer mod lande, der fører angrebskrig.

• at Danmark bør deltage aktiv og konstruktivt i EU-samarbejdet.
• at værdifællesskabet gør EU-landene til vores naturlige samarbejdspartnere på forsvars- og sikkerhedspolitisk samt handel, energi, klima, retspolitik, hvidvask og anden grænseoverskridende kriminalitet.
• at samarbejde ikke er et selvstændigt mål, men et middel til at nå grænseoverskridende løsninger, hvor det er påkrævet. På nogle områder er et forpligtende samarbejde ikke nødvendigt, og på andre områder er et samarbejde med nabolande tilstrækkeligt.

• at retsstaten, lighed for loven, proportionalitet i lovgivning og straf, frie og uafhængige domstole, forudsigelighed i magtudøvelsen og sikrede frihedsrettigheder for den enkelte borger.
• at både politi og retssystem skal dimensioneres og organiseres, så simple lovovertrædelser kan behandles og dømmes hurtigt.
• at straffen for lovovertrædelser skal stå i et rimeligt forhold til forbrydelsens grovhed. Mindre førstegangsforbrydelser skal straffes med samfundstjeneste, men i gentagelsestilfælde med fængsel med efterfølgende resocialisering.

• at indvandrere som beriger og respekterer vores kultur skal være velkomne.
• at ophold her i landet kræver, at man viser vilje til at blive en del af vores samfund ved at lære dansk, deltage på arbejdsmarkedet på lige fod med danskerne og sørge for, at ens børn passer deres skole.
• at opholdstilladelse for borgere udenfor EU skal baseres på et pointsystem, hvor nøglekriterierne er god uddannelse, demokratisk tradition og faglige kvalifikationer på mangelområder.

• at det er værd at holde fast i folkekirken som institution.
• at religion er en privatsag, og at alle har ret til selv at bestemme, om de vil bekende sig til en religion.
• at folkekirken selv har et betydeligt ansvar for at gøre sig relevant i danskernes bevidsthed.