HVAD STÅR MODERATERNE FOR

Moderaterne vil skabe et bedre Danmark. Et Danmark med frihed, frisind, virkelyst og fremgang, hvor krav og pligter går hånd i hånd med respekt for andre medborgere.

Det lyder som en sætning af reklameord, skabt af spindoktorer eller marketingfolk, der har tjekket med Gallup, hvad der er smart at sige til danskerne. Men for Moderaterne er det helt fundamentalt.
Det er de ord der er selve fundamentet, som Lars Løkke og Jeppe Søe startede Det Politiske Mødested på i januar 2021. Og de har ikke rokket ved dem på noget tidspunkt. Fordi Moderaterne mener at Danmark på mange måder har fundet opskriften på et samfund, hvor frihed og fællesskab er ensbetydende med udpræget lighed, men også ret til at forfølge egne drømme – hvor forskellen mellem høj og lav er i balance, og hvor der er mere, der samler os end splitter os.
Det er billedet på det land, vi alle deler. Det samfund, vi har fundet sammen i. Men også et billede, der hurtigt kan forandre sig! Det er jo ikke kommet af sig selv. Og det forbliver ikke sådan. Det kræver, at vi dynamisk udvikler vores land, så det også om 10, 20 og 50 år er trygt og godt. Det kræver, at vi fordomsfrit søger løsninger på de udfordringer, vi står overfor.
Det gælder særligt den offentlige sektor, hvor der er brug for en stille revolution på ledelsesgangene såvel som i arbejdsrummet, som læreren, pædagogen, sygeplejersken og hjemmehjælperen hver dag fylder med undervisning, omsorg og pleje. Karrierestigen for samfundets varme hænder fører ad trin, hvor temperaturen gradvis daler, indtil læreren administrerer i stedet for at undervise, og dygtige sygeplejersker planlægger i stedet for at gå forrest i plejen af syge.
Moderaterne startede, fordi dansk politik er gået i stå. Fordi lovmøllen kværner og debatten lystigt triller afsted i medierne, men at alt kører i samme rille og kredser om de samme emner og fastlåste politiske positioner.
Ingen tør tænke nyt eller højt. 
Det forhindrer fremskridt, og at vi træffer de rigtige valg for Danmark. 
Det vil Moderaterne ændre. Vi tør tænke højt, og vi tør tænke nyt – også udenfor de vante rammer og udenfor den gængse definition af, hvad der kan lade sig gøre.
Moderaterne vil sprænge stilstanden og være brohoved for et nyt samarbejde i dansk politik. Et samarbejde mellem partier, der tør tænke længere frem end til næste avisforside og meningsmåling. Et samarbejde om forandring, der fornyer og udvikler Danmark med fokus på næste generation.
Vi synes det er ret tydeligt, med alt det vi har lagt frem gennem snart 2 år, at vi er svaret på at bryde med blokkene og skabe et nyt folkting, der ikke bare taler – men taler sammen. I første omgang fordi det er påkrævet, når vi kalder alle sammen om at finde en retning og en enighed mellem farverne – men senere, fordi politikerne genhusker, at kompromis gennem samtale er netop det, det hele handler om i et Folketing.
MODERATERNE MENER:
Moderaterne er et nyt parti. Vi har lagt hele fundamentet ud – og vi har grundlæggende politik og reformforslag på en lang række ting. Vores politik er skabt i samspil med folk i Det Politiske Mødested. Vi har holdt hundredevis af møder med mennesker, der lever ude i virkeligheden til daglig – og for hvem reformer ikke er et stykke papir, men en ny virkelighed de skal tilpasse deres dagligdag eller deres arbejdsliv efter. Uden dem er politik ikke ordentlig. Uden dem er politik gætterier. Derfor har vi netop haft samtaler med alle dem, der har budt sig til for at finde fælles løsninger.
Måske du søger svar på noget specifikt, som du lige præcis har som hovedinteresse. Men der er jo ikke svar på alt. Slet ikke når man er den nye i klassen. De steder, hvor vi ikke har meldt ud hvad vi mener, vil jeg dog sige at svaret ofte findes i vores grundlæggende fundament. Det fraviger vi aldrig. Alternativt kan man med sikkerhed finde svar i de mange webinarer på detpolitiskemodested.dk – mens vores reformer og færdige forslag er på moderaterne.dk
Her er nogle nedslag, der uddybes på Moderaterne.dk
KLIMA OG ENERGI: GRØN KONSEKVENS
MODERATERNE MENER:
  • at CO2-udledningen skal nedbringes markant, så den globale opvarmning holdes under 1,5 grader.
  • at målet primært skal nås ved ny teknologi herunder sol, vind, smarte energisystemer, fremtidige a-kraft-løsninger, ved adfærdspåvirkning gennem skatte- og tilskudssystemet og ved den offentlige indkøbspolitik.
  • At Danmarks vind-kompetencer via koncessionsmodeller i Nordsøen skal bruges hurtigere og mere offensivt i til produktion af både ’grønne elektroner’ og ’grønne molekyler’.
  • at Danmark skal arbejde for, at EU sætter ambitiøse mål. EU bør bruge sin position som verdens største handelsblok til at lade toldsatserne afspejle importvarernes samlede CO2-aftryk.
KULTUR: KULTUREN BINDER OS SAMMEN
MODERATERNE MENER:
  • at staten skal støtte, men ikke definere kulturen, og bevillinger skal ikke baseres på politisk smagsdommeri.
  • at unge skal motiveres til at gøre brug af kulturelle tilbud gennem et kulturpas, som giver støttet adgang til kulturelle aktiviteter i bred forstand.
  • at der bør være gratis adgang til alle offentligt ejede museers permanente udstillinger.
SKAT: BESKATNINGEN SKAL BÅDE VÆRE RETFÆRDIG OG SKABE MOTIVATION
MODERATERNE MENER:
  • at der skal stilles fire krav til skattesystemet: det skal skaffe indtægter til finansiering af de offentlige udgifter, skattebyrden skal fordeles retfærdigt, beskatningen skal motivere borgerne til at gøre det, vi vil have mere af, og bidrage til at øge samfundets velstand.
  • at den progressive indkomstskatskala bør bevares, men at indkomstskatten både skal sænkes i bunden og toppen.
  • at kapitalindkomstskatten på investering i virksomheder og værdipapirer skal sænkes betydeligt.
LIVSFASER: HVERDAGEN SKAL HÆNGE SAMMEN HELE LIVET
MODERATERNE MENER:
  • at behovet for frihed og støtte ændrer sig gennem hele livet. Samfundets krav og støtte må indrettes sådan, at det passer til livsfaserne.
  • at alle, der har evnerne, skal tilbydes og have mulighed for at fuldføre en videregående uddannelse, uanset social baggrund.
  • at arbejdsmarkedet skal gøres fleksibelt, så arbejdet kan tilpasses alder, familiesituation og formåen.
UNGDOMSUDDANNELSER: ALLE SKAL HAVE EN UNGDOMSUDDANNELSE
MODERATERNE MENER:
  • at alle skal have en ungdomsuddannelse.
  • at den skarpe opdeling mellem erhvervsuddannelser og gymnasiet skal opblødes, og at der skal tilbydes fag på tværs af de to spor.
  • at alle unge skal aftjene en 3 til 6 måneders borgerpligt.
UNGES MISTRIVSEL: UNGE SKAL TRIVES
MODERATERNE MENER:
  • at unge tidligt skal motiveres til at engagere sig i meningsfyldte fritidsaktiviteter.
  • at lærere og forældre har et fælles ansvar for at fange mobning i opløbet.
  • at presset på de unges hverdag skal mindskes gennem bedre uddannelsesvejledning og større fokus på feedback på ungdomsuddannelserne modsat det nuværende fokus på karakterer.
FAMILIE: FAMILIEN ER SAMFUNDETS KERNE
MODERATERNE MENER:
  • at det står enhver frit for at vælge bofællesskabsform, men da børnefødsler er forudsætningen for samfundets beståen, må børnefamilier sikres gode rammebetingelser.
  • at der skal være institutionstilbud i nærheden af familiens bopæl med åbningstider, som matcher forældrenes arbejdstider.
  • at institutionerne bør aflastes ved, at arbejdsgivere fremover udviser større fleksibilitet med hensyn til arbejdstider og hjemmearbejde.
  • at en ’familiekonto’ skal kunne sprede de høje pasningsudgifter i barnets første leveår indtil myndighedsalderen, så økonomi i sig ikke udskyder ønsket om forældreskab.
ARBEJDSMARKED: ET ARBEJDSMARKED FOR ALLE ALDRE OG FORUDSÆTNINGER
MODERATERNE MENER:
  • at balancen mellem arbejds- og familielivet er vigtig, derfor skal det gøres attraktivt for virksomhederne at tilbyde fleksible mødetider og arbejdssteder.
  • at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. Staten må støtte skånejobs, seniorordninger og tilbyde en ‘værdighedsydelse’ til mennesker, der hænger fast i årevis i kontanthjælpssystemet uden udsigt til at komme i beskæftigelse.
  • at det skal være muligt at ansætte personer fra lande udenfor EU på baggrund af et pointsystem med vægt på uddannelse og kvalifikationer, der er mangel på.
PENSION: ALLE SKAL SPARE OP TIL TIDEN EFTER ARBEJDSLIVET
MODERATERNE MENER:
  • at pensionssystemet skal baseres på egen opsparing, så demografiske risici undgås.
  • at staten skal betale opsparingen for borgere, som er udenfor arbejdsmarkedet.
  • at en del af pensionsopsparingen skal øremærkes fremtidige behov for hjemmehjælp og ældrepleje.
ÆLDREPLEJE: KOMPETENCER OG DRIVKRAFT GIVER BEDRE PLEJE END REGLER
MODERATERNE MENER:
  • at der bør indføres en plejeopsparing, som skal kunne bruges til betaling for hjemmehjælp og tilkøbsydelser på offentlige og private plejehjem.
  • at private plejehjem, der er gode til at sætte beboerne i centrum og tage individuelle hensyn, skal have gode betingelser.
  • at kommunale plejehjem bør drives som selvstændige enheder med egen bestyrelse og daglig ledelse.
SUNDHED: NÆRHED OG EKSPERTISE GIVER ET BEDRE SUNDHEDSVÆSEN
MODERATERNE MENER:
  • at den overordnede styring af de danske sygehuse skal varetages af en professionel ledelse i et landsomfattende SygehusDK, og at der skal etableres et fælles IT-system for hele landet. Regionerne skal nedlægges.
  • at den borgernære kontakt skal styrkes ved etableringen af 20 til 25 sundhedsklynger.
  • at private udbydere har en vigtig rolle der, hvor der er brug for fleksibilitet.
OFFENTLIGE OG PRIVATE INSTITUTIONER: OFFENTLIGE UDDANNELSES- OG VELFÆRDSINSTITUTIONER SKAL DRIVES SOM SELVSTÆNDIGE ENHEDER
MODERATERNE MENER:
  • at der både indenfor uddannelse og ældrepleje bør tilbydes tilkøbsmuligheder, så det bliver muligt at imødekomme individuelle behov.
  • at offentlige velfærds- og uddannelsesinstitutioner bør drives som selvstændige enheder med egen bestyrelse.
  • at der også er behov for private aktører, både i konkurrence og som supplement til offentlige tilbud.
VÆKST OG IVÆRKSÆTTERI: VI SKAL KÆLE FOR IVÆRKSÆTTERNE 
MODERATERNE MENER:
  • at det er afgørende, at produktion og service tilføres innovation fra nye virksomheder.
  • at der må skabes gunstige rammebetingelser for realisering af iværksætterdrømme. Den, der lykkes, skal have lov at beholde en betydelig del af gevinsten.
  • at politikerne ikke skal forsøge at udpege fremtidens vindere. Det er den enkelte iværksætters idéer og risikovillighed, der giver resultater.
SOCIALT UDSATTE: EN MENNESKELIG OG VÆRDIG VEJ TIL HURTIG OG EFFEKTIV HJÆLP
MODERATERNE MENER:
  • at der behov en ny tilgang til at hjælpe de mest udsatte medborgere baseret på den enkelte persons situation og præmisser – ikke på systemets vilkår.
  • at substansmisbrug skal afkriminaliseres og borgeren hjælpes i stedet for at frygte strafferetslige konsekvenser.
  • at svært udsatte medborgere skal have retsgaranti på en koordinerende sagsbehandler.
RIGSFÆLLESSKABET : RIGSFÆLLESSKABET ER BASERET PÅ GENSIDIG RESPEKT OG FÆLLES INTERESSER 
MODERATERNE MENER:
  • at Danmarks, Grønlands og Færøernes stærke historiske bånd er værd at holde fast i. Danmark, Grønland og Færøerne skal etablere en fælles fond med henblik på at støtte det gensidige kendskab og samarbejde mellem landene.
  • at Danmark ikke skal blande sig i Grønlands og Færøernes økonomiske dispositioner, men gennem tilskudskriterierne tilskynde til økonomisk ansvarlighed.
  • at Rigsfællesskabet udgør en relevant størrelse i sikkerhedspolitikken. Grønlands og Færøernes regeringer skal involveres i drøftelser af arktiske forsvarskapaciteter.
FORSVAR OG SIKKERHED: DANMARKS TRYGHED ER BASERET PÅ ALLIANCER MELLEM FRIE LANDE
MODERATERNE MENER:
  • at NATO er hjørnestenen i dansk sikkerhedspolitik, så længe USA garanterer Europas sikkerhed.
  • at EU har en sikkerhedspolitisk rolle f.s.v. angår forsyningssikkerhed og handelsembargoer. Om EU udvikler sig til en forsvarsalliance afhænger af USA’s fremtidige prioritering af NATO.
  • at vi må øge investeringerne i forsvaret, så vi hurtigst muligt når de 2% af BNP, som NATO-landene har forpligtet sig til.
MARKED: FRIHANDEL SKABER VELSTAND
MODERATERNE MENER:
  • at Danmarks velstand ikke mindst er baseret på frihandel og EU’s store indre marked.
  • at forsyningssikkerhed skal have en større prioritering i handelspolitikken.
  • at Danmark skal deltage i embargoer mod lande, der fører angrebskrig.
EU: EU SKAL STYRKES PÅ KERNEOMRÅDERNE
MODERATERNE MENER:
  • at Danmark bør deltage aktiv og konstruktivt i EU-samarbejdet.
  • at værdifællesskabet gør EU-landene til vores naturlige samarbejdspartnere på forsvars- og sikkerhedspolitisk samt handel, energi, klima, retspolitik, hvidvask og anden grænseoverskridende kriminalitet.
  • at samarbejde ikke er et selvstændigt mål, men et middel til at nå grænseoverskridende løsninger, hvor det er påkrævet. På nogle områder er et forpligtende samarbejde ikke nødvendigt, og på andre områder er et samarbejde med nabolande tilstrækkeligt.
RETSPOLITIK: RETTEN TIL FRIHED OG TRYGHED – I EN STÆRK RETSSTAT
MODERATERNE MENER:
  • at retsstaten, lighed for loven, proportionalitet i lovgivning og straf, frie og uafhængige domstole, forudsigelighed i magtudøvelsen og sikrede frihedsrettigheder for den enkelte borger.
  • at både politi og retssystem skal dimensioneres og organiseres, så simple lovovertrædelser kan behandles og dømmes hurtigt.
  • at straffen for lovovertrædelser skal stå i et rimeligt forhold til forbrydelsens grovhed. Mindre førstegangsforbrydelser skal straffes med samfundstjeneste, men i gentagelsestilfælde med fængsel med efterfølgende resocialisering.
INDVANDRING OG INTEGRATION: ÅBENT FOR ALLE, DER KAN OG VIL
MODERATERNE MENER:
  • at indvandrere som beriger og respekterer vores kultur skal være velkomne.
  • at ophold her i landet kræver, at man viser vilje til at blive en del af vores samfund ved at lære dansk, deltage på arbejdsmarkedet på lige fod med danskerne og sørge for, at ens børn passer deres skole.
  • at opholdstilladelse for borgere udenfor EU skal baseres på et pointsystem, hvor nøglekriterierne er god uddannelse, demokratisk tradition og faglige kvalifikationer på mangelområder.
KIRKE OG RELIGION: RELIGION ER EN PRIVATSAG
MODERATERNE MENER:
  • at det er værd at holde fast i folkekirken som institution.
  • at religion er en privatsag, og at alle har ret til selv at bestemme, om de vil bekende sig til en religion.
  • at folkekirken selv har et betydeligt ansvar for at gøre sig relevant i danskernes bevidsthed.