Mærkesag #2
FOLKESTYRE & MEDBORGERSKAB
Et demokrati kræver aktive og folkeoplyste borgere. Det er ikke nok at stemme hvert fjerde år, man skal bruge stemmen hver dag. Vi skal tale sammen om politik, tale sammen om retningen for vores samfund. Forstå, at samfund jo betyder, at vi har fundet sammen – og skal få det bedste ud af fællesskabet.
Det kræver medier, som ikke fokuserer på at komme først – men på at komme i dybden. Ikke fokusere på at skrive en god overskrift, men bruger fagligheden på alt det, der skal stå i artiklen. Medierne er i dag afhængige af, at der er seere, læsere eller at folk klikker på en overskrift. Dermed vinder den journalistiske form, som er mest dragende. Og der er desværre flere, der trykker på alvorlige trafikulykker eller ulykkelig kærlighed hos en kendis, end på fordybende artikler om finansloven. Det er måske nok forståeligt, men må aldrig betyde at medierne skal nedprioritere finansloven af den grund. Folkeoplysningen ligger ubetinget hos de elektroniske medier, fordi avisen, bogen og tidsskriftet desværre er på retur. Det stiller større krav end det, vi ser lige nu!
Men det kræver også politikere, der ikke bare holder vælgermøder hvert fjerde år, men holder kontakten gennem hele perioden til det folk, de repræsenterer. Det kræver politikere, der ikke går med på mediernes overfladiske verden og laver politik om til slagord. Og det kræver politikere, der tør sige det upopulære, hvis det er det rigtige at foreslå.
Og endelig kræver det borgere, der genhusker hvor vigtigt det er at følge – sådan rigtigt – med. At det kan være fint at kende vinderen af Vild med dans, men at medborgerskab også betyder, at vi skal kende en smule til det samfund, vi har valgt at finde sammen om. XXX
Endelig skal vi arbejde meget markant på, at politikerlede bliver til respekt for folkevalgte. Jeg forstår såmænd godt, at der er en lede ved politikere. De stiller sig oftest op og taler udenom – eller gentager de samme slagord, som deres spinfolk har fodret dem med. Også selvom de reelt står med al den vide, der kunne give os respekt. Hvis vi borgere begyndte at stille flere spørgsmål, hvis vi viste dem – og forlangte – at vide mere – så fik vi andre politikere. De ville ikke turde andet.
Endelig skal vi gøre op med begrebet “Borgens tykke mure”, der jo grundlæggende fastslår, at politikerne ikke kender virkeligheden. Det er til dels rigtigt. Politik bliver alt for ofte lavet, uden at snakke med dem, det hele handler om. Vi tror det er nok at lytte til et par eksperter, regneark og organisationer – men Moderaterne taler med hverdagens eksperter. Vi lytter til dem, der har fødderne ude i virkeligheden. Vi har samlet dem i Det Politiske Mødested – og vores politik er i høj grad blevet til, i samspil med dem. Og dermed trykprøvet i forhold til deres dagligdag.