TRIVSEL & DANNELSE

Moderaterne foreslår en borgerpligt, hvor vi tør tale om en pligt. At unge skal ud i fællesskaber og yde en indsats for civilsamfundet og dermed lære om medborgerskab. Men dannelsen starter allerede i mødet med første institution. Vuggestuen, børnehaven – begge opfattes af mange som den rene pasning, mens forældrene er på arbejde – men virkeligheden er, at pædagoger og de andre på stuerne medopdragere. Gør en forskel og påvirker et barn, alene ved at være til stede. Og de skal have mere tid til at kunne gøre den forskel. At kunne være tilstede uden at skulle løbe spidsrod mellem for mange børn, uden at nå at gøre en forskel.

I folkeskolen skal dannelsen ind med fagene – men også i de vigtige frikvarterer. Vi skal ruste børn til en digital virkelighed, der ikke blot handler om at forstå grænser – men også om at kunne være kritiske over alt det, som de ser. Vi danner ved at lære dem om i går, historie er et vigtigt fag, fordi vi er dem vi er i kraft af dem, der var her før os. Og vi ser nutiden i samfundsfag, der ruster os til demokrati og sørger for folkeoplysning. Men de to fag sniger sig gudskelov også ind i alle andre fag – dansk litteratur og det digitale flyder sammen i Dansk og vi går på opdagelse i vores fælles natur og kloden i natur og teknik. Alle fag sætter dig i stand til at vælge retning og turde drømme om, at ende et sted derude – og gøre en reel forskel for andre.

Dannelse handler også om, at have mødt eller være klar til fællesskaber. Og det er ikke kun i forhold til børn og unge – men noget vi alle skal lære hele livet. Være klar til at være noget og nogen. Være i samspil med andre, fordomsfuldt og med nysgerrighed. Dannelsen ligger netop i mødet med andre.

Vi har glemt hinanden. Det store fællesskab. At vi egentlig har et fælles projekt, men bare er uenige om vejen derhen. Vi skal blive bedre til at flytte os sammen mod fælles mål, men på forskellige veje.