Vil man styrke det sted man bor, må man gøre en indsats selv. Tage en tørn med rengøring eller træning af små børn på fodboldbanen. Eller melde sig i bestyrelsen for foreninger eller erhvervsliv, der styrker den egn man vil bo og leve i. 

Gennem tiden har jeg siddet i mange helt forskellige bestyrelser. For dem, der ikke har siddet på sådan en stol, virker det måske bare som en titel. Og et sted, man sidder med slips og jakke. Men bestyrelsesarbejde er virkelig vigtigt og spændende. Her kan man påvirke en retning for en virksomhed eller forening, man kan finde ud af hvor lidt råderum der er fra statens side, man kan debattere vildt om retning og form og man gør en forskel. 

Jeg har siddet i erhvervsvirksomheder, hvor jeg mest af alt er højskoledrengen, der tør udfordre et bestyrelsesrum med de dybere og sværere samtaler. Provokere samtalen frem om andet en vækst og måltal. 

Jeg har siddet 3 år i efterskoleforeningen og fået indblik i alle landets efterskoler, jeg har været formand i 8 år for Halvorsminde efterskole og fri fagskole, og der oplevet hvad engagement gør for unge mennesker, hvis man tager dem alvorligt på rette tid og sted. Jeg har været i gymnasie, skolebestyrelse og en handelstandsforening – og fået indblik i, hvordan samfundet fungerer og i sandhed også, hvor lidt råderum civilsamfundet har, når de forsøger at gøre en forskel. 

Vi skal som land blive bedre til at give frihed og tro på, at folk kan forvalte den under ansvar. Der er alt for mange lukkede døre, lange besværlige beslutningsprocesser og rigide arbejdsgange, der slukker gnisten i en god idé eller helt sætter udviklingen i stå.

Send en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>