Både gennem foredrag, rådgivning og utallige kursusforløb har jeg hjulpet landsbysamfund over hele landet med at skabe bedre fællesskab, øget tilflytning og opbygning af kulturer, der skaber nærvær og aktivitet lokalt. For mig er landsbyerne Danmarks bagland. Der bor store dele af befolkningen – og deres gåpåmod og ukuelighed er beundringsværdig.
På landet oplever vi et ringere serviceniveau. Ambulancen kommer oftest for sent, busserne kommer slet ikke og alt det, vi ser politikerne tale om, er fjernt fra vores hverdag – fordi de fleste magthavere hurtigt flytter ind til byerne, med metroen i baghaven – og glemmer dem, der lever på en anden måde.
Vi skal have en bedre sammenhængskraft i samfundet. Det er helt tydeligt, når man træder sine primære skridt på landet, som jeg gør. Vi skal give plads til, at rigide regler der passer fint til Nørrebro bliver anderledes i Hvide Sande. Vi skal give lov til noget kystbyggeri, der kan tiltrække turisme og aktivitet til et område. Vi må ikke ødelægge naturen – men må godt gå på kompromis med naturens udseende. Danmark har 7.314 kilometer kystlinje. Jeg tænker stadig man kan få den gode oplevelse af klitter, selvom vi allokerer et par hundrede meter til en oplevelsespark, et vandland eller et konferencecenter eller giver lov til at lave aktiviteter på nogle strande.
Vi skal sørge for, at det ikke tager overhånd – da både lokale, besøgende og turister jo netop kommer for naturen – men vi må også åbne for, at der kan skabes mere aktivitet på regnvejrsdage.